Opbevaring

Depotrum og pallepladser i vores lagerhal på Birkholmvej i Østbirk.

Opbevaring

Plads til det, der ikke skal med lige nu

  • Vi er fuldt forsikret
  • Fast mandskab, ikke vikarer
  • Eget grej og egne biler

Nogle skal have møblerne parkeret i tre uger mellem to boliger. Andres ting har stået her i over et år. Det klarer vi begge dele. Hallen er opvarmet, så der ikke kommer fugt i træet.

Opbevaring
Størrelse

Hvor stort et depotrum skal du bruge?

Vi har depotrum i tre størrelser i den opvarmede hal, så du kun betaler for den plads, dine ting rent faktisk fylder.

Lille depotrum

Indboet fra et værelse eller et kontor. Kasser, en seng, et skrivebord og et par møbler.

Typisk 5–10 m².

Mellem depotrum

En 2- til 3-værelses lejlighed. Sofa, senge, spisebord, skabe og kasser.

Typisk 15–25 m².

Stort depotrum

Et rækkehus eller en villa, inklusive det, der står i kælder og skur.

Typisk 30–45 m².

Vilkår

Ingen bindingsperiode, ingen opsigelse

Mange opbevaringssteder kræver, at du binder dig i tre eller seks måneder. Det gør vi ikke. Du betaler for de måneder, dine ting står her, og siger bare til, når de skal ud igen.

  • Ingen mindsteperiode og ingen opsigelsesvarsel
  • Du kan komme til dine ting efter aftale
  • Vi kan hente og levere igen, så du slipper for at leje en bil

Det sidste er forskellen på os og et almindeligt lagerhotel: vi flytter også. Skal tingene ind og ud igen, er det de samme folk, der gør det, og du får én regning for hele forløbet.

Hulk's lagerhal i Østbirk
Hvorfor Hulk's

Hvorfor skal du vælge os?

  • Hos os er en aftale en aftale
  • Vi passer på dine ting og er forsikret
  • Kvalitet fremfor kvantitet

Vores team består af uddannede fagfolk, som har været flyttemænd gennem de sidste 20 år og ved, hvad der skal til for at levere en god service, samt passe på dine ting.

Hulk's team og flyttebiler
Opbevaring

Vi opbevarer dine ting, så længe du har brug for det

  • Ny, ventileret og opvarmet hal
  • 24/7 overvågning og alarmsystem
  • Forsikring på ting efter aftale

Du kan opbevare dine ting enten i vores depotrum eller på vores reoler – alt efter hvad du foretrækker. Vælger du depotrum, kan du selv tilgå dine ting, når det passer dig.

Hulk's lagerhal til opbevaring
Sådan gør vi

Sådan foregår det

Der er tre trin, fra du tager fat i os, til opgaven er løst.

1.

Ring eller skriv

Kontakt os ved hjælp af formularen på vores hjemmeside, skriv en mail eller giv os et opkald, og fortæl os, hvad opgaven går ud på.

2.

Pris på skrift

Vi taler omfanget igennem og sender dig en pris. Den pris holder, medmindre opgaven ændrer sig undervejs.

3.

Vi kommer

Vi møder op på den aftalte dag og tid og bliver, til arbejdet er gjort færdigt.

Godt at vide

Spørgsmål vi ofte får

Hvornår kan jeg komme til mine ting?

Efter aftale i vores åbningstid. Ring dagen før, så står det klar, når du kommer. Har du et depotrum, går du selv ind i det; står tingene på paller, henter vi dem ned til dig.

Er mine ting forsikret, mens de står hos jer?

Hallen er aflåst, alarmeret og overvåget døgnet rundt. Forsikring af selve indboet aftaler vi særskilt og skriver ind i aftalen, så du ved præcis, hvad der er dækket, og for hvilket beløb. Spørg endelig. Det er nemmere at tage stilling til på forhånd end bagefter.

Kan møbler tage skade af at stå der?

Hallen er opvarmet og ventileret, så der ikke kommer fugt i træ og polstring. Derfor byggede vi den sådan. Vi pakker møblerne i tæpper, inden de stilles ind.

Hvad må jeg ikke opbevare?

Ikke fødevarer, planter, dyr, brandfarlige væsker eller gasflasker. Alt andet almindeligt indbo er der plads til, også cykler, havemøbler og dæk.

Hvad koster det?

Prisen afhænger af, hvor mange kubikmeter du skal bruge, og om det er et aflåst depotrum eller pallepladser i hallen. Ring eller skriv, hvor stor din bolig er, så regner vi det ud med det samme.

Kan I hente tingene, uden at jeg er der?

Ja, hvis vi kan komme ind. Det sker tit ved dødsboer og fraflytninger, hvor nøglen ligger hos en ejendomsmægler eller nabo. Vi laver en liste over, hvad vi har taget med.

Få et tilbud

Skal vi kigge på din opgave?

Skriv kort, hvad der skal laves. Så får du en pris, du kan regne med.

  • Gratis og uforpligtende
  • Svar inden for 24 timer
  • Fast pris uden skjulte gebyrer
Ring 93 91 10 41

Fortæl om opgaven

Vi vender tilbage inden for 24 timer.

Vi bruger kun dine oplysninger til at besvare din henvendelse. Se vores privatlivspolitik.